Fiskerikontrollør Rene Jespersen

Rene Jespersen er fiskerikontrollør i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, der arbejder i vores regionale kontrol i Ringsted.

Dagligdagen omfatter mange forskellige opgaver lige fra kontrol af rekreativt fiskeri langs kysterne såvel som landingskontrol af erhvervsfiskeriet i de store fiskerihavne.

For René handler arbejdet som fiskerikontrollør om meget mere end kontrol – det handler også om ansvar og bæredygtighed og om at passe på vores natur og fiskebestande.

Som fiskerikontrollør er jeg med til at passe på den fælles ressource, vores natur og fiskebestande er. Det er vigtigt – for det er jo en ressource, vi alle sammen ejer. Når jeg er med til at sikre, at reglerne for fiskeriet bliver overholdt, føler jeg, at jeg giver noget tilbage til samfundet, som har stor værdi for os alle sammen i dag og i fremtiden, fortæller René.

Arbejdet som fiskerikontrollør giver René mulighed for at kombinere sin passion for havet med ønsket om ’at gøre en forskel’ for at hjælpe med at sikre, at fiskeriet i Danmark foregår på en måde, der er både bæredygtig i forhold til naturen og at kontrollen sker i øjenhøjde med fiskerne.

Det er et arbejde, der både kræver høj faglighed, stort engagement og respekt for naturen såvel som de fiskere og det fiskeri, vi er sat i verden for at kontrollere.

I Landbrugs- og Fiskeristyrelsen arbejder vi for at opfylde de politiske målsætninger om et bæredygtigt fiskeri i Danmark. Vi sikrer, at der også er fisk i havet til fremtidige generationer, og vi understøtter et mangfoldigt fiskeri gennem kontrol, vejledning og dialog med erhvervet.