Bestil genetisk materiale hos Statens genbank for husdyrgenetiske ressourcer

Tyresæd

I statens genbank bliver der blandt andet opbevaret sæd fra de oprindelige danske kvægracer.

Du kan se hvilke tyre indenfor de enkelte racer, vi opbevarer sæd for, samt om det er muligt at få udleveret sæd for den pågældende tyr her:

Oversigt over tyresæd i genbanken

For nogle avlsdyr findes sæden alene på pilleform. Anvendelse af piller kræver særlig håndtering. Hvis du er i tvivl om anvendelsen af pillesæd kan du kontakte Flemming Brask, Danske Husdyr, som er behjælpelig med råd og vejledning: Tlf. 51 23 69 20, flemming.t.brask@gmail.com

Bestilling af tyresæd

Hvis du ønsker at benytte tyresæd fra genbanken til dine avlsdyr, skal du bestille tyresæden via Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. De avlsdyr du ønsker at inseminere, skal opfylde de samme betingelser for racerenhed, som stilles for at opnå dyretilskud.

Du kan se betingelserne i tilskudsguiden:

Tilskud til bevaring af gamle danske husdyrracer

Du skal sende din bestilling til bevaringspostkassen@fvst.dk.

I din bestilling skal du oplyse: 

• Navn
• CHR-nummer
• Race
• Hvilke(n) tyr(e) du ønsker at anvende
• Stambogsnummer
• Antal doser
• Evt. hvornår tyresæden forventes anvendt
• Bemærk, at sæden kun må anvendes på renracede dyr.

Herefter behandler Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri din bestilling, og hvis denne godkendes, sender styrelsen sin tilladelse til udlevering til VikingGenetics.

VikingGenetics distribuerer tyresæden til din lokale inseminør, hvis du ikke selv har en beholder til tyresæden. Tyresæden er gratis, men VikingGenetics tager 50 kr. per dose for håndtering og 200 kr. for distribution.

Bemærk, at VikingGenetics kun distribuerer tyresæd hver 14. dag, så sørg derfor for at foretage din bestilling i god tid.

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri afholder sig fra at udlevere følgende tyresæd:

• Tyresæd, der under 100 doser tilbage af, medmindre Bevaringsudvalget indstiller hertil.
• Tyresæd som er klausuleret af sundhedsmæssige årsager. Dvs. produceret før 1991 og ikke sundhedstestet i overensstemmelse med gældende procedurer.

Tyresæd produceret før 1991 vil i nogle tilfælde blive udleveret med forbehold for bakterieindhold og med information om evt. test af recipienter for enzootisk leukose virus. Testen udføres efter følgende retningslinjer:

Tidligst 30 dage efter sidste inseminering skal første recipient blodprøveundersøges på Veterinærinstituttet for indhold af antistoffer mod enzootisk leukose virus. Desuden skal der foretages en undersøgelse for antistoffer mod enzootisk leukose virus 16 uger efter sidste inseminering. Kontakt sekretariatet angående fakturering til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i forbindelse med blodprøvetagning og laboratorieundersøgelse af prøven.

I stedet for at blodprøvetage det første hundyr, kan blodprøvetagningen ske fra nulevende hundyr, som tidligere har været insemineret med de pågældende tyre. Har du kendskab til sådanne hundyr, må du meget gerne kontakte sekretariatet – gerne med information om insemineringsdato og hundyrets CKR-nummer.

Nye tyre

Bevaringsudvalget indstiller løbende tyre til sædproduktion til Genbanken.

Hvis du vurderer, at du har en tyr, som Bevaringsudvalget kunne have interesse i at bevare, skal du sende oplysninger om tyren - herunder stamtavle - til Bevaringsudvalget (bevaringspostkassen@fvst.dk).

Sæd til ikke-renracede hundyr

Hvis du ønsker at anvende sæd fra genbanken til hundyr, der ikke er renracede, skal du sende en ansøgning til Bevaringsudvalget (bevaringspostkassen@fvst.dk). Af ansøgningen skal det klart fremgå, til hvilke hundyr du ønsker at anvende sæden samt hvorfor du ønsker at anvende netop denne sæd. Du skal desuden vedlægge stamtavler for hundyrene.

Klausuleret tyresæd m.m.

Det fremgår af ovenstående liste, om en tyr er klausuleret eller hvis det af anden årsag ikke er muligt at få udleveret sæd fra den pågældende tyr.

Tyre hvorfra der resterer færre end 100 doser sæd, samt tyre hvor sæden er tappet før 1991 og derfor ikke er sundhedstestet udleveres ikke. Sæd fra krydsningstyre udleveres heller ikke.

Sæden fra disse tyre opbevares primært i genbanken for at sikre generne for eftertiden, men også for at kunne anvendes i forskning og lignende.

Det er ikke muligt at få udleveret sæd til almindelig avl fra tyre, der er klausuleret.

Hvis du ønsker at få udleveret sæd fra en klausuleret tyr, skal du derfor sende en ansøgning til Bevaringsudvalget (bevaringspostkassen@fvst.dk), hvor du begrunder, hvorfor du lige netop skal bruge sæd fra denne tyr og ikke kan bruge sæd fra en af de ikke-klausulerede tyre.

Stamtavler og lignende

Stamtavler for Jyske Kvæg (tyre)

Stamtavler for SDM (tyre)

Stamtavler for RDM (tyre)

Afstamning på tyre i Genbanken - RDM

Avlsmatadorer RDM

Embryoner o.l.

I genbanken er der ud over tyresæd desuden en lille beholdning af kvægembryoner. Disse opbevares i genbanken for at sikre generne for eftertiden, men også for at kunne anvendes i forskning og lignende.

Det er ikke muligt at få udleveret embryoner til almindelig avl.

Hvis du ønsker at få udleveret embryoner, skal du derfor sende en ansøgning til Bevaringsudvalget (bevaringspostkassen@fvst.dk), hvor du begrunder, hvorfor du lige netop skal bruge dette genmateriale fremfor at avle på levende dyr eller sæd fra genbanken.

Det skal endvidere fremgå af ansøgningen, hvordan du forventer at praktikken omkring anvendelse af embryonet skal foregå. Herunder hvilke kompetencer personen som skal foretage indsættelsen af embryonet har.

Bemærk, at hvis du bruger en rugemor for et embryon, vil rugemoren ikke være berettiget til dyretilskud, medmindre hun overholder betingelserne for renracet avl. Dette gælder uanset om afkommet overholder de racespecifikke krav.

Beholdninger af kvægembryoner

Ornesæd

Det er ikke muligt at få udleveret ornesæd til almindelig avl.

Hvis du ønsker at få udleveret ornesæd, skal du derfor sende en ansøgning til Bevaringsudvalget (bevaringspostkassen@fvst.dk), hvor du begrunder, hvorfor du lige netop skal bruge sæd fra denne orne og ikke kan bruge sæd fra en levende orne. 

Det skal endvidere fremgå af ansøgningen, hvilke erfaringer du eller den person, som skal foretage insemineringen, har med at anvende ornesæd.

Beholdning af ornesæd

Svineembryoner

Svineembryoner opbevares primært i genbanken for at sikre generne for eftertiden, men også for at kunne anvendes i forskning og lignende.

Det er ikke muligt at få udleveret embryoner til almindelig avl.

Hvis du ønsker at få udleveret embryoner, skal du derfor sende en ansøgning til Bevaringsudvalget (bevaringspostkassen@lbst.dk), hvor du begrunder, hvorfor du lige netop skal bruge disse og ikke kan bruge levende dyr til din avl. 

Det skal endvidere fremgå af ansøgningen, hvordan du forventer at praktikken omkring anvendelse af embryonet skal foregå. Herunder hvilke kompetencer personen som skal foretage indsættelsen af embryonet har.

Bemærk, at hvis du bruger en rugemor for et embryon, vil rugemoren ikke være berettiget til dyretilskud, medmindre hun overholder betingelserne for renracet avl. Dette gælder uanset om afkommet overholder de racespecifikke krav.

Beholdning af svineembryoner

Hingstesæd

Det er ikke muligt at få udleveret hingstesæd til almindelig avl.

Hvis du ønsker at få udleveret hingstesæd, skal du derfor sende en ansøgning til Bevaringsudvalget (bevaringspostkassen@fvst.dk), hvor du begrunder, hvorfor du lige netop skal bruge sæd fra denne hingst og ikke kan bruge sæd fra en levende hingst. 

Det skal endvidere fremgå af ansøgningen, hvilke erfaringer du eller den person, som skal foretage insemineringen, har med at anvende ornesæd.

Beholdning af hingstesæd 

Hesteembryoner

Der opbevares ikke hesteembryoner i genbanken.

Væddersæd

Det er ikke muligt at få udleveret væddersæd til almindelig avl.

Hvis du ønsker at få udleveret væddersæd, skal du derfor sende en ansøgning til Bevaringsudvalget (bevaringspostkassen@fvst.dk), hvor du begrunder, hvorfor du lige netop skal bruge sæd fra denne vædder og ikke kan bruge sæd fra en levende vædder. 

Det skal endvidere fremgå af ansøgningen, hvilke erfaringer du eller den person, som skal foretage insemineringen, har med at anvende ornesæd.

Beholdning af væddersæd

Fåreembryoner

Fåreembryoner opbevares primært i genbanken for at sikre generne for eftertiden, men også for at kunne anvendes i forskning og lignende.

Det er ikke muligt at få udleveret embryoner til almindelig avl.

Hvis du ønsker at få udleveret embryoner, skal du derfor sende en ansøgning til Bevaringsudvalget (bevaringspostkassen@fvst.dk), hvor du begrunder, hvorfor du lige netop skal bruge disse og ikke kan bruge levende dyr til din avl.

Det skal endvidere fremgå af ansøgningen, hvordan du forventer at praktikken omkring anvendelse af embryonet skal foregå. Herunder hvilke kompetencer personen som skal foretage indsættelsen af embryonet har.

Bemærk, at hvis du bruger en rugemor for et embryon, vil rugemoren ikke være berettiget til dyretilskud, medmindre hun overholder betingelserne for renracet avl. Dette gælder uanset om afkommet overholder de racespecifikke krav.

Beholdning af fåreembryoner

Bukkesæd

Det er ikke muligt at få udleveret bukkesæd til almindelig avl.

Hvis du ønsker at få udleveret bukkesæd, skal du derfor sende en ansøgning til Bevaringsudvalget (bevaringspostkassen@fvst.dk), hvor du begrunder, hvorfor du lige netop skal bruge sæd fra denne buk og ikke kan bruge sæd fra en levende buk. 

Det skal endvidere fremgå af ansøgningen, hvilke erfaringer du eller den person, som skal foretage insemineringen, har med at anvende ornesæd.

Beholdning af bukkesæd

Gedeembryoner

Der opbevares ikke embryoner fra geder i genbanken.

Kryokonservering er en proces hvor biologisk materiale nedfryses og opbevares ved meget lave temperaturer. I bevaringsøjemed kan man fra de truede arter opbevare sæd, embryoner (befrugtede æg), oocyter (æg), testikelvæv (forstadier til sæd) og somatisk væv (hud eller lign).  

Opbevaringen sker typisk i flydende kvælstof ved minus 196 grader celsius.

De primære formål med kryokonservering er:  

• At understøtte bevaringsarbejdet i den levende population ved at virke som back-up, hvis der opstår problemer med for eksempel indavl eller genetisk betingede sygdomme og som hjælp til at øge eller vedligeholde den effektive populationsstørrelse og reducere genetisk drift.
• At kunne genetablere en race, hvis den af en eller anden årsag uddør. 
• At have en genetisk ”back-up” af forudgående generationer, som kan benyttes til at tilføre husdyravlen egenskaber som er gået helt eller delvist tabt i det løbende avlsarbejde, men som af en eller anden grund atter bliver af stor vigtighed. 
• At tjene forskningsmæssige formål. Eksempelvis bestemmelse af populationens genetiske struktur på et givet tidspunkt, eller screening for kromosomsegmenter eller gener med stor effekt på egenskaber med multifaktoriel nedarvning (QTL).  
• Handlingsplanen for kryokonservering er koncentreret om indsatsen i relation til de truede gamle danske husdyrracer.

Statens genbank blev grundlagt i 1971 og er én af de ældste i verden. Genbanken skal blandt andet sikre, at det er muligt at bevare en kopi af et bestemt dyremateriale uden risiko for indavl eller tilfældigt tab af gener.

Der opsamles løbende genetisk materiale til genbanken. Det er primært sæd, der bliver opbevaret, men for nogle arter opbevares der desuden embryoner.

Der tilstræbes, at det opbevarede materiale dækker den genetiske variation indenfor hver enkelt race så godt som muligt.  

Det er staten, der ejer og administrerer genbanken. Bevaringsudvalget rådgiver staten om, hvordan genbanken skal videreføres og udbygges, samt hvordan det opbevarede materiale bør anvendes.   

For at understøtte bevaringsarbejdet i den levende population, er det for enkelte af husdyrracerne muligt at få udleveret genetisk materiale (primært sæd). Læs mere om hvilke betingelser der stilles for udleveringen under ovenstående gennemgang af de enkelte arter.