Reglerne skal skabe fælles regler for hele EU og medvirke til bekæmpelse af spøgelsesnet og ulovligt fiskeri. Reglerne gælder for passive redskaber fra 10. januar 2026, men reglerne gælder for trawlredskaber fra 10. januar 2027.
Redskaber
Fra den 10. januar 2026 er der indført nye EU-regler for mærkning af fiskeredskaber, der anvendes i havet. Reglerne skal sikre, at fiskeredskaber er identificerbare og medvirke til, at der ikke efterlades fiskeredskaber i havene.
Ændringer, der trådte i kraft 10. januar 2026
Mærkning af erhvervsfiskeredskaber
Føreren er ansvarlig for at sikre, at alle passive redskaber, der tages om bord eller anvendes, er tydeligt mærket på den nedenfor angivne måde.
Mærkning af passive redskaber
Alle passive redskaber skal være permanent mærket med samme distriktsbetegnelse (bogstaver og tal), som vist på fangstfartøjets skrog.
| Net: |
|
| Liner: |
|
| Fælder: |
|
| Tejner: |
|
Mærkning af passive redskaber over 1 sømil
Afmærkes som ovenstående efter redskabstype.
Mærkaterne påsættes med regelmæssige mellemrum. Der må højst være 1 sømil mellem mærkaterne.
Mærkning af fiskeredskaber
EU-lovgivningen kræver fortsat, at mærker:
- er lavet af holdbart materiale.
- er sikkert monteret på udstyret.
- er tydeligt læselige og identificerbare.
- Ikke må kunne fjernes, slettes, ændres, gøres ulæselige, dækkes eller skjules.
Undtagelser fra mærkningskrav
Håndholdte redskaber er ikke omfattet af de nye mærkningskrav.
Redskaber medbragt ombord
Reglerne om mærkning gælder alle redskaber, som er ombord på fartøjet – uanset om de er i brug eller ej.
Krav til mærkaterne:
- Mærkerne skal oplyse om havnekendingsnummer samt et entydigt identifikationsnummer.
- Mærkerne skal være fremstillet på en måde, så de lever op til følgende betingelser:
- Holdbart materiale
- Solid fastgørelse til redskabet
- Læseligt og identificerbart
- Må ikke kunne fjernes, udviskes, ændres, gøres ulæselige, tildækkes eller skjules.
Ændringer, der træder i kraft 10. januar 2027
Mærkning af trawl
Mærkning af trawl:
- Reglerne i gennemførselsforordning 2196/2025 art. 11 træder i kraft den 10. januar 2027.
- Denne artikel omhandler regler for mærkning af trawl. Kravene til mærkning af trawl vil efter 10. januar 2027 være, at der er mærkater, som kan identificere redskabet på.
Bommen på hver trawlenhed:
- Trawldøren
- Hver sømline i fangstposens øverste del.
For disse redskaber gælder samme krav til selve mærkatet som for passive redskaber, ligesom kravet gælder for alle redskaber ombord, uanset om de anvendes til fiskeri eller ej.
Spørgsmål og svar
Hvorfor skal redskaber mærkes?
Redskaber mærkes, så ejeren kan identificeres eksempelvis i forbindelse med kontrol.
Redskaber mærkes også for at undgå ulovligt fiskeri og for at umærkede redskaber ikke efterlades i havene.
Hvorfor skal reb/tove mærkes?
Redskabet skal mærkes flere steder, så det kan identificeres, hvis man mister dele af et redskab.
Hvilket udstyr skal medbringes til bjærgning af mistede redskaber?
Det afhænger af, hvilke redskaber der anvendes til fiskeri fra fartøjet. Der er ikke specifikke krav til det udstyr, som medbringes til bjærgning, men udstyret skal være velegnet til formålet.
Hvordan sikres det, at mærkaterne er holdbare nok?
Miljøstyrelsen har ikke anbefalinger til konkrete mærkater, som skal anvendes til mærkning af redskaberne. Vurderingen af, hvilke mærkater der er velegnet til det pågældende redskab foretages af fiskeren.
Vejledning
Du kan tilgå vejledning her:
Vejledning om markering af fiskeredskaber (havnekendingsnummer)
Læs mere
Du kan læse mere her:
EU's vejledning til mærkning af fiskeredskaber: Voluntary Guidelines on the Marking of Fishing Gear